Du har flere muligheder at vælge i mellem, hvis det trækker ind ad dine vinduer. Du kan enten gå ud og investere i helt nye vinduer – hvilket er klart den dyreste løsning og faktisk også den mest besværlige løsning. Og det er meget muligt, at det ikke er den mulighed du er særligt interesseret i. Derfor findes der (heldigvis) også andre muligheder!
Du kan også nøjes med at skifte dine gummi tætningslister ud, som sidder i kanten (falsen) af vinduet. Det er nemlig den del af vinduet, som fungerer isolerende og forhindrer træk og utætheder. Sammenlignet med at udskifte vinduer, er dette en klart billigere løsning (WIN!) – og også den vi anbefaler, at du giver dig i kast med.
Fra vores synspunkt, er der ingen grund til at gå ud og bruge en hel masse penge på nye vinduer. Det kan meget nemmere betale sig at udskifte tætningslisterne, da det er dem, der er med til at isolere og holde kulde og gennemtræk ude – og tilmed også lyde.